Marquesas til Tahiti.

/

Efter nogle gode dage på Ua Pau, sejler vi til Nuku Hiva`s hovedby Hakapehi, her ligger der mange andre sejlere for anker og slapper af efter turen over Stillehavet. I Hakapehi havde vi håbet på, at kunne få repareret køleskabet, ak nej det må vente til Tahiti, det går da fint uden og vi sparer en masse strøm. Efter nogle dage ved hovedbyen, sejler vi til Daniels Bay, en utrolig smukt og godt beskyttet bugt, der bor kun 9 mennesker her. Det er Daniel og hans familie, der ejer hele dalen. For mange år siden boede der ca. 6000 mennesker i dalen, det var før europæerne kom hertil, de kom med mange sygdomme som de ikke kendte noget til herude og der var mange som døde deraf. I dag flytter de unge til storbyen, for at få sig en uddannelse eller for at arbejde, nogle kommer tilbage mange år efter, for at leve deres otium der.

I Daniels bay ligger èn af verdens højeste vandfald, den springer ud 610 meter over havets overflade, og med et fald på 336 meter, det er kun en lille del af vandfaldet vi kan se, resten er gemt bagved klipperne, vandet er pisket helt hvidt efter det høje fald. Efter at have set vandfaldet, inviterede Daniel og hans kone på kaffe, han kan tale lidt engelsk så vi fik en god snak om det hele. Når man besøger Daniel skal vi selvfølgelig også skrive i hans gæstebog, der havde været mange gæster i hans bugt i årens løb, han havde 5 bøger fulde af hilsner fra alverdens sejlere også en del danske, han kunne specielt huske `en Dansker som havde været der i 9 måneder, vistnok i 1989 så vidt Daniel kunne huske.

Vi skal nu til at komme videre mod syd, Tuamuto atollerne venter, vinden er stadig god fra sydøst, vi har 4-5 døgns sejlads til Ahe i Tuamuto øgruppen, proviant beholdningen er god, vi ved ikke hvad vi kan få der. Vi har en god tur til Ahe, god vind hele vejen, Thomas vil nu helst ligge ned på hele turen og ikke lave mad, så vi bytter maddage, når vi sejler. Vi ankommer til Ahe nogle timer for tidligt, til at vi kan sejle igennem passet, det skal helst gøres når der er slak, mellem lavvande og højvande ellers kan strømmen være op til 6 knob, hvilket betyder meget strømsø og høje bølger, som vi ikke har lyst til prøve kræfter med så tæt på revene, vi venter til det er sikkert, at sejle igennem passet til den beskyttede lagune, efter 1½ times sejlads finder vi en god ankerplads ved landsbyen.

Vi kommer i kontakt med nogle perle fiskere, her får vi lidt at vide, om hvordan de avler perler i østerserne, her tager de ikke perler ud eller ind lige for tiden, han forslår at vi prøver på en anden perle farm, som er noget større. Vi får kontakt med nogle af de ansatte der, som er i byen for at hente varer ved forsyningsskibet, vi kan bare komme de har en god anker plads, som vi kan bruge. Her får vi at se hvordan de renser og åbner østerserne, så de er klar til operationen, med at lægge perlen ind og pode den med det rigtige farvepigment, så perlen får den rigtige farve. Efter denne operation bliver de bundet på snor og er klar til at komme i vandet igen, det tager ca. 14 måneder før perlen er færdig, perlen bliver taget ud igen en ny grundperle bliver lagt ind, dette kan de gøre 3 gange, inden østerserne bliver for gammel. Af de perler som bliver taget ud er det ca. 50% der kan sælges, hvoraf ca. 5% er klasse A og hvor nogle få af disse perler sælges til ca. 8000 US dollar, nogle stykker af dem ville ikke være så dårligt at eje.

Efter nogle dage her sejler, vi til den anden ende af atollen, hvor der skulle være et lille hotel, med mulighed for Internet, så vi kan læse vores e-mail. Vi kommer til et sted med nogle hytter, som kunne ligne en hotel eller pension, vi er knap kommet i land, før vi bliver budt velkommen og på en drink, vi får snakket om en del ting, de er ret gode til at tale engelsk. Vi kan komme på Internettet, få et varm ferskvandsbad samt vand til at vaske tøj. Alt det vand som de har er regnvand, som de samler fra hustagene i nogle store beholdere og det der skal være varm, sætter de bare i solen. En dag fik vi noget østers affald til fiskemadding og i løbet af en time havde vi fanget 4 gode fisk, der var både til aftensmad og til fiskefrikadeller, som blev henkogt til senere brug.

Vi ville gerne have blevet her noget længer tid, men tiden løber og vi vil gerne se en atol mere, inden vi sejler til Tahiti, kursen bliver sat på Rangiroa, som er den største atol i Tuamuto øgruppen, hvis man sejler fra den ene ende til den anden, er det lige så langt, som Thyborøn til Ålborg. Tæt ved anker pladsen er der et godt sted at snorkle, hvis vi har noget gammelt brød med til fiskene, kan vi få dem til at spise af hånden, det er ligesom at svømme rundt i et akvarium, tusinde af farvede fisk. Vi bestemmer os til at sejle en par dage rundt i atollen, det blev til 4 dage, for der er så mange skønne steder, ved en lille lagune i atollen, kunne vi stå blandt små hajer på 30-40 cm vand, helt uden at de bed os eller var de bare ikke sultne.

Når man er påmønstret Joy og har fødselsdag, er det tradition at fødselaren giver middag i byen, onsdag den 14 august var det Mettes 23 års fødselsdag, det blev fejret med signalflagene sat. Til morgenmad havde Mette ønsket æg og bacon, senere fik vi hjemmebagt kage og til sidst en god middag i byen, dagen blev krydret med en par snorkle ture i akvariet. Vi bliver endnu nogle dage på Rangiroa, hvor Mette og Thomas er ude at dykke, hvor de ser Mantaer, hajer, skildpadder og mange fisk, en aften da månen står højt på himlen, kunne vi se de 8 meter til bunden i det klare vand.

Mandag den 19 august er det tiden at komme videre til Tahiti, vind er der ikke noget af, det bliver til motor sejlads i 2 dage, på et næsten blank Stillehav, jeg tror det er Thomas har bestilt gode vejr.. Vi er ikke mere end lige kommet til Tahiti, så er den galt igen, signalflagene bliver hejst, vi får pande kager til morgenmad, chips og øl midt på dagen og i byen for at spise pitsa, jo det er Henrys fødselsdag, for øvrigt den  3  han fejrer ombord på Joy.

Der er mange ting der skal laves, nu inden Mette og Thomas tager hjem, efter en god ferie i Polynesien. Hans tager også hjem i 3 uger, jeg bliver tilbage og passer på båden. Derefter vil vi sejle rundt i området, her ved Tahiti, der er mange gode steder , som kan besøges, solen skinner fra en skyfri himmel hver dag, ca. 30 grader om dagen og 25 om natten, er lige til at leve med.

Mange Hilsner fra alle på JOY.

Mette, Thomas, Hans og Henry.