Great Barrier Reef, verdens største koralrev mere end 2000 km i udstrækning, mere end 4000 skibsvrag ligger på revet JOY er på sejlads bag revet.

/

Inden jeg nåede op til Brisbane fik jeg over kortbølgeradioen kontakt med Hans Ole Clemmensen der bor i Cairns. Hans stammer i øvrigt fra Nygade i Nykøbing Mors. Du må endelig sejle ind til Port Stephens der bor FTLF`s kontakt person Poul Jensen og Marie, Poul er fra Lynæs og uddannet bådebygger  men har boet i Australien i mange år. Jeg ankommer til en lille ankerbugt efter at have passeret havnen sidst på natten, jeg ankrer og får et par timers søvn. Gummibåden sættes i vandet og jeg ror ind til kysten, finder en telefonboks ved siden af en lille lokal købmand så jeg kan ringe til Poul for at høre om de er hjemme, han tager telefonen og lyder noget overrasket. Hvor er du henne er hans spørgsmål, jeg forklarer at jeg står ved en lille købmand på gaden nærmest kysten, bliv hvor du er så kommer jeg og henter dig om 5 minutter og sådan mødte jeg Poul og Marie. Frokost bliver man budt på næsten før man er inden for døren, og så serveres der som en selvfølgelighed en Dansk snaps til silden. Et dejligt varm bad skulle jeg selvfølgelig også have, vasketøjet det tager du bare med herop, Marie klarede det som var det ens egen moder der tog sig af det, vasket, tørret og lagt sammen klar til at lægge på plads nede ombord. Middag blev jeg budt på, men vi skal lige en tur i den lokale sejlklub. Det er dagen hvor der afholdes kapsejlads, her skal Poul deltage som gast på én af bådene. Marie er så venlig at køre mig derud til starten, og viser mig noget af området ved samme lejlighed, hun leverer mig derefter nede ved JOY. Poul havde inviterer mig ud i klubben til en øl efter kapsejladsen. Jeg sejler selvfølgelig de to mil op af floden og ankrer uden for klubhuset, det kan jo ikke være mindre end at møde op i JOY  til denne hyggestund. Og det må jeg nok sige, der blev serveret øl både fra højre og venstre, det var da vist godt at vi ikke skulle være der om aftenen også. Klubstander fra Morsø Sejlklub blev selvfølgelig overbragt ved samme lejlighed, jeg fik til minde om dagen også overrakt deres stander. Jeg får en hyggelig aften sammen med Poul og Marie i deres hjem sammen med et par af deres venner det skal de alle have tak for. Poul er så venlig at køre en tur med mig i området og vise mig noget af  det lokale, både den enorme ørkenagtige strand og så den meget specielle oplevelse på flymuseet, stå der blandt de mange gamle fly og det forskellige udstyr meget af det fra 2 verdenskrig det var en rigtig god oplevelse. Grillen bliver tændt til endnu en hyggelig aften i selskab med dem og deres venner. Vennerne er i øvrigt på vej til at flytte til et varmere klima i den nordlige del af Australien. Mandag er det tid for mig at fortsætte min sejlads, der er altid for lidt tid når man er i dejlige omgivelser og så gæstfrie folk. Det blev en rigtig dejlig oplevelse at Neil der er Pouls sejlerkammerat og gode ven samt Poul fulgte mig om til havnen i deres selvbyggede Lynæs 14 joller hvor jeg fik tanket lidt vand og diesel. Poul og Marie har siden besøgt både Birthe og sejlklubben i Nykøbing Mors under deres ophold i Danmark i 2004. Under mit ophold i Sydney var jeg gennem Generalkonsul Jørgen Møllegård blevet inviteret af konsulen i Brisbane til fest i den Danske klub i anledningen af Hans Kongelige højhed kronprins Fredrik`s bryllup. En formidabel fest, tog en taxa til klubben og så var jeg ellers klubbens gæst resten af aftenen, blev endog leveret nede ved JOY af Nicolaj og Aviaja som jeg havde mødt til festen. Sammen med Nikolaj og hans kone Aviaja som kommer henholdsvis fra Løgstør og Godthåb får vi de følgende dage mange gode oplevelser sammen i og omkring Brisbane. Vi oplever både at se den meget berømte Koala Bjørn, de farverige Papegøjer, Kænguruer og Dingoer bare for at nævne nogle få af dem vi fik at se. Det bliver tid for at fortsætte op mod nord til Bundaberg, det er her The Great Barrier Reef begynder. Jeg er så heldig at min sejlads forløber således at jeg kan sejle ind bag Fraser Island og derved får set de første store skildpadder og Dugongs eller søkøer som vi nok bedre kender. Det bliver en rigtig flot dagsejlads inde på den meget snævre floddelta som en del af strækningen skiller øen fra fastlandet, det var ikke muligt at bruge sejl det var vindstille så det bliver for jerngenuaen de 38 mil som er distangsen. Da jeg kommer ud i det åbne er det op med sejlene de sidste 55 mil op til floden ind til Bundaberg som jeg kom ind til kl. 4 om morgnen hvor jeg ankrede op blandt de andre sejlbåde der lå der i forvejen. Jeg modtager i dag 28.5 en mail fra Søren T. Andersen, Søren er født og opvokset på Mors hvor forældrene stadig bor. Søren er i øjeblikket påmønstret den danske sejlbåd Dicalagraptus som i øjeblikket befinder sig oppe i området ved Mackay. Søren skal afmønstre Grappen som den kaldes i daglig tale i Carins, han har set en mulighed i at påmønstre JOY og derved komme til at sejle med til Darwin, en strækning på ca. 1500 sømil eller ca. 2800 km. Vi får sat aftalen på plads og vil holde kontakten til jeg når op i det område hvor de befinder sig. Allerede den 6 juni er jeg nået op til dem i Townsville, de har haft dårligt vejr i området og er blevet forsinket, jeg har haft fint sejlervejr og har haft nogle fine sejladser op bag Revet. Der bliver afholdt en behørig afskedsfest på Grappen den sidste aften Søren er ombord på den. Søren og jeg provianterer dagen efter at Grappen er afsejlet og vi setter kursen nordpå, vi skal jo være i Darwin om 5 uger hvor Søren skal afmønstre for at rejse tilbage til Danmark og de arbejdsmæssige forpligtelser. Søren og jeg får mange gode sejladsoplevelser på strækningen, der på sine steder er noget smalt. I Cairns gik vi på restaurant  og så genudsendelse af nogle EM-kampe sammen med Torben fra Blaatunge som jeg har været sammen med tidligere på jordomsejlingen. Ved aftenstide fik vi et glædeligt gensyn med folkene fra Grappen, idet vi mødte dem tilfældigt i byen. De var i land for at overvære EM-kampen Danmark-Italien, som vi sammen så live på byens kasino med kampstart midnat lokal tid. Vi får desværre ikke kontakt med Hans Ole Clemmensen som ellers bor i byen, han er sejlet på togt til området ved Papua Ny Guinea sammen med nogle gaster. Da vi kommer til Toore Strædet og ankrer op ved Horn Island møder jeg igen den Svenske båd Vendela, den Danske båd Nardis fra Assens møder jeg for første gang. Vi er selvfølgelig ude for at finde Krokodiller, det lykkes også at finde nogle store eksemplarer. Vi kommer ret tæt på en stor én 4,5 meter ca. 15 meter er vi fra den i gummibåden inden den lukker det frygtindgydende gab op den glider i vandet med et ordentlig slag med halen. De lokale sagde ellers at det var ikke klogt at sejle tæt på dem i en gummibåd, vi klarede det i hvert fald uden at blive spist. I Toore Strædet der er berygtet for den stærke strøm der kan løbe med op til 12 knob oplever vi nu ikke da vi sejler derfra, det kan selvfølgelig være den rigtige udregning af tidevands strømmens kæntring eller også er vi bare heldige at der ikke er så meget strøm for tiden, da månen kun er halv. Vi får en rigtig herlig sejlads til Darwin, et enkelt stop lidt nord for Jensens Bay ved Cape Wessel nordøst af Arnhem land. Vi kommer ned mod Darwin hvor tidevandsstrømmen også kan løbe stærkt, ( 5 mil medstrøm). Det var vi meget lykkelige for da det sidste af strækningen blev til motorsejlads på grund af vindstille, her benyttede vi selvfølgelig lejligheden til at stoppe for en lille badetur i det klare vand (selvfølgelig på skift). Vi ankommer til den internationale ankerplads i løbet af natten og ankrer op, og så er det på køjen. Næste dag er det karantænefolkene der kommer ombord, vi skal have kemikalier i alle vores søindtag da vi skal ligge ind i en dok marina (ind gennem en sluse) man er bange for at blive smittet af en form for muslingepest. Vi kommer til at ligge til næste dag da vi ikke kan bruge kølevandsindtaget til motoren. Næste morgen er det tid for at sejle op til marinaen, det er Sørens sidste sejlads ombord på JOY for denne gang. Søren har aldrig været gennem en sluse så selvfølgelig er det ham der skal sejle JOY fra ankerpladsen ind gennem slusen og på plads i marinaen, jeg vil på en 13 skala give ham 13, men han har jo også sejlet på/med JOY omkring 1500 sømil så han kender hendes luner. Søren og jeg har haft mange gode oplevelser sammen selvfølgelig mest de sejladsmæssige som var forudbestemt, men så sandelig også menneskelige. Det er altid dejligt at møde unge mennesker der næsten ikke kan få nok af oplevelser det kan være på landjorden men så sandelig også på vandet. Søren er til den type der gerne vil opleve det maritime og det passede godt men den tid jeg havde til rådighed på sejladsen fra Molololaba til Darwin.