Sejladsen fra La Reunion syd om Madagaskar til Richards Bay på Sydafrikas østkyst bød på et meget omskifteligt vejr, vi havde fra vindstille og op til hård kuling. Min gast Søren fra Fyn fik oplevet det at komme på de store Oceaner, her er bølgerne jo noget anderledes end i Østersøen hvor Søren ofte sejler rundt. Vejret i Østersøen kan sikkert på mange måder være mindst lige så slem som ude på de store Oceaner hvor bølgeafstanden jo er meget stører. Da vi nærmer os den Sydafrikanske kyst kommer vi som ventet ind til den meget kraftige Agulahs strøm der løber ned langs østkysten. Vores afdrift blev i perioder helt op mod 45-50 grader, det gav os op til et par mil i medstrøm og det er jo ikke dårligt.
Vi ankommer til Richards Bay tidligt om morgenen, her er det meningen at JOY skal ligge i den periode hvor Birthe er herude og skal opleve naturen, de afrikanske dyr men ikke mindst befolkningens levemåde. Søren som var forberedt på dette havde besluttet at han ville ud på egen hånd i den periode, det blev bestemt at vi skulle mødes i Durban igen. Efter ankomsten til Richards Bay skulle JOY jo gøres klar til rederens ankomst, rengøring tøjvask og lidt oprydning og omrokering. Der skulle jo være plads til hvad en kvinde medbringer af bagage, ja som til et halvt års ophold, nå det var nu ikke så slemt alt kunne hun have i 1, læg mærke til jeg skriver 1 sportstaske.
Vi var på safariture op i Kwazulu Natal landet helt op mod Swaziland samt ud til kysten mod det indiske Ocean. Vi så omkring 50 forskellige arter af de Afrikanske dyr, deriblandt Elefanter, Næsehorn, Flodheste, Giraffer, Løver bare for at nævne nogen af de store. Vi har boet i telt ude i bushen, boet i en Zulu Natal landsby sammen med dens 100 beboere, vi boede også i hytte med græstag der var dog ikke åbent ildsted inde hos os. Vi var på gåture i bushen så tæt som 10 meter fra fuldvoksne Næsehorne og 15 meter fra en 5 meter høj og 6 ton tung Elefant. Vi var på sejltur i én af de indlands søer hvor vi så masser af Flodheste, bl.a. moderen med en 8 dage gammel kalv samt masser af Ferskvands krokodiller, meget store Fiskeørne og den sorte stork. Vi havde rigtig mange naturoplevelser i den periode Birthe var herude. Vi kørte ud i Tawnships på egen hånd, det følte vi nu ikke noget farligt ved selv om det frarådes på det kraftigste. I den periode Birthe var herude kørte vi ca. 2500 km i en lejet bil, biler er mærkelige hernede rattet sidder i den forkerte side af bilen og så kører de i den forkerte side af vejen. Det var vi selvfølgelig også nødsaget til og det lykkedes næsten også vi ville jo ikke lave for meget kaos vi kommer her måske igen.
Birthe blev skam også godt solbrun i perioden hvor hun var ude hos mig, det var jo også oppe i den af del Sydafrika hvor det virkeligt bliver varmt. Solen var næsten lige over hovedet af os i den periode af året, nu er den på vej op til jer igen med et forår i vente inden så længe. Vi havde en rigtig god tid sammen herude, Birthe var på ferie så hun fik ikke lov at komme i kabyssen ej heller at vaske op, det klarede jeg uden hendes hjælp det plejer jeg jo at gøre alligevel.
Fredag eftermiddag 5. november kom en mand hen på broen til JOY han spurgte om jeg kom fra, jeg kommer fra Nykøbing Mors og min kone Birthe er på ferie herude i øjeblikket. Jeg er fra Glyngøre siger han så, jeg så Dannebrog veje fra båden så jeg vil lige sige goddag. Det var Svend Alfred Soen der arbejdede som montageleder på en stor papirfabrik i Richards Bay for et Dansk/Amerikansk selskab. Alfred har en motorbåd der ligger i marinaen i Glyngøre desværre husker jeg ikke navnet på båden men det er Grønlandsk så der er sikkert nogen der kender ham. Han kommer ofte, på cykel til Nykøbing for at handle. Birthe og jeg fik mange gode timer sammen med Alfred og hans samlever Evy som var på ferie ude hos ham på samme tid som Birthe var hos mig, jo verden er slet ikke så stor som vi går og tror.
Jeg havde planlagt at Birthe og jeg skulle sejle til Durban hvis vejrforholdene tillod det, Birthe skulle flyve tilbage til Danmark derfra. Det ville jo være fint om hun fik en lille sejleroplevelse i det Indiske Ocean på 95 sømil ud af rejsen til Sydafrika. Det blev desværre ikke sådan, vejret syntes ikke at det skulle være sådan. Hun rejste hjem til det kolde Danmark som planlagt den 28. november, min gast Søren skulle jeg mødes med i Durban den 2. december. Desværre er vejret jo noget ustabilt på denne tid af året herude, så jeg kom ikke af sted mod Durban før den 1 december, jeg havde en fin medstrøm allerede fra starten så de 95 mil varede kun godt 14 timer.
Da jeg er lige inden for indsejlingen går Volle i stå! Det er et smalt løb på en sømils længde og 90 meter bred næsten som renden ind til Nykøbing Mors fra Ørodde, her er der bare stenmoler på begge sider. Der er ikke tid til at rode med hverken filter eller noget. Jeg har heldigvis ikke smit sejlene, jeg kalder havnevagten igen og forklarer ham situationen og får tilladelse til at krydse ind gennem det snævre løb, hvis du kan klare det alene. De lokale gør det sjældent, du har jo vinden ret imod dig siger han. Nå jeg kom ind efter 22 slag vinden var næsten ved at forsvinde men kom heldigvis igen. De sidste 4 mil inde i verdens 9 største havn om til sejlklubben forløb uden problemer, jeg fik også lagt til alene kl. var jo kun 6.30 om morgenen så der var ikke meget liv.
9 største havn i verden, 18 millioner tons gods bliver omladet i denne havn med mere end 15 km. kajanlæg og mere end 3.000 skibsanløb om året. Selv de kæmpe store Containerskibe skal ind gennem denne 90 meter bredde rende som jeg krydsede ind gennem. De største skibe har kun omkring 18 meter til hver side når de er i renden, det er et flot syn at se en af de rigtig store komme langsomt ind gennem dette smalle løb.
Point Yacht Klub i Durban er mere end 100 år gammel med godt 3000 medlemmer, deres klubstander er næsten identisk med Dannebrog, det fik vi en del morskab ud af. Dannebrog og Morsø standeren blev overrakt, desværre var de udgået for standere og ville prøve at finde én og sende den til Danmark. Søren var ankommet til byen dagen før så han kom ned først på formiddagen. Min gast Søren rejste hjem fra Durban, vejrforholdene var ikke de bedste så han valgte at rejse hjem derfra 14. december og ikke som planlagt fra Cape Town 21. december.
Jeg fejrede jo julen til søs under sejlads fra Durban til Cape Town, jeg havde slået følge med den Tyske båd Stella-Maris. Kun en gang søgte vi læ for den grimme sydvestlige vind der kan får bølgerne til at blive op mod 25 meter. Det var i Mossel Bay og det blev kun til et døgn så var forholdene rimelige igen. Vi ankom til Hout Bay som ligger lige syd for Cape Town (20 minutter i bus) 25.12 kl. 10.30 efter 5 døgn og 800 mils sejlads under skiftende vejrforhold med kuling af stormstyrke, lyn og torden, samt enorm kraftige regnbyger, men en herlig og hurtig sejlads rundt om det berygtede Cape of Good Hope.
Jeg er nu kommet i Atlanterhavet igen godt nok den sydlige del, det var en kold overgang, vandtemperaturen var 21 grader og luften 22 juleaftensdag den 24 om eftermiddagen, 6 timer senere var den 11 grader, luften 12. Det er der hvor Agulahs strømmen og havstrømmene nede fra Antarctica skiller det Indiske Ocean og Atlanterhavet. Cape Agulahs er i øvrigt det sydligste punkt i Sydafrika, det er ikke Cape of Good Hope som der er mange der tror. Kort efter at jeg var kommet nord for Cape of Good Hope kom den kraftige tåge da også, en naturlig følge af forskellen på vand og lufttemperaturen. Den forholdsvis lille marina jeg ligger i er vel på størrelse med Nyk. M havnen i øvrigt en udpræget fiskerihavn, der er masser af sæler i området, er der et eller andet de kan kravle op på er de der, også her inde i havnen hvor der også er masser af Skarven.
Jeg sejlede de sidste 20 sømil op til Cape Town den 28. for at fejre nytåret sammen med en del andre sejlere, mange af dem har jeg været sammen med tidligere. Jeg var meget rundt i storbyen og i landområdet. Har bl. a. andet gået de 1063 meter op på Taffelbjerget, nede for at se Cape of Good Hope fra landsiden, søsiden har jeg jo set den 25.12 tidligt om morgenen inden tågen kom. Ja der er selvfølgelig også mange andre ting jeg skal nå at se her i området i den første uge af januar inden jeg fortsætter nordpå.
Det er så min mening at jeg vil blive her i Cape Town, indtil jeg skal ud på det lange stræk (4.500 sømil) op mod Brasilien. Jeg har planer om et kort ophold et sted op ad den afrikanske vestkyst måske i Namibia hvor havstrømmen begynder at svinge over mod vest og Brasilien. Det vil tiden og vejret komme til at afgøre, jeg har jo planlagt tiden samt ruten lidt stramt, alt for mange afstikkere er der jo ikke plads til.
Glæd dig til det næste afsnit, samt nye oplevelser i 2005