Afsejling fra atol Palmerstone i det sidste lys fra solen, en dejlig afslutning på nogle dejlige dage blandt disse gæstfrie mennesker. Sejladsen videre til Amerikan Samoa, 650 sømil med halvvind det meste af tiden 15 sek. m. ja så varede det kun 4 døgn, en rigtig herlig sejlads. Amerikan Samoa var en dejlig naturoplevelse, men med en meget snavset ankerbugt, og dårlige ankerforhold. vi måtte bruge 2 ankre samt 30 meter ekstra 10 mm kæde mellem hoved og foranker, for at være sikker på at det ville holde. Min gast Andreas og jeg var ude på en rigtig dejlig vandretur til toppen af det næsthøjeste bjerg på øen 538 meter, for derefter at vandre ned på den anden side ad en gammel sti, den brugte lokalbefolkningen før der blev etableret vej langs kysten og op over de lave bjerge. Stien var ryddet noget af vejen, resten måtte vi selv klare med een mashette, som var medbragt til lejligheden. Vel nede ved landsbyen, blev vi straks modtaget, nogen af de gamle mænd sad i landsbyens samlingshus hvor de enten sad og småsov eller talte sammen. Sæt jer ned så henter jeg noget vand til jer, sagde en af de lidt yngre mænd. Da vi brugte stien til hverdag kunne vi klare det på en time fortalte de, ja ja vi brugte godt to, men det syntes vi selv var i orden, det var i hvert fald meget varmt. Vi tog bussen tilbage, det var en oplevelse i sig selv, mage til udsmykkede små gamle busser, musikken kører så man ikke kan høre sig selv tænke, men det er måske for at overdøve motor og andre unormale raslelyde.

På sejladsen mellem Amrikan Samoa og West Samoa fejrede vi at JOY og den`s skipper var nået 180 grader af jordens 360 grader ( Altså halvvejs jorden rundt med næsten 18.000 tilbagelagte sømil ) På West Samoa var ankerforholdene meget bedre, selv om vi lå lige ved en flodmunding med en del dynd. Her besøgte vi selvfølgelig Claus Hermansen FTLFs kontaktperson på stedet. Han ejer et stort vandrehjem i Apia som er W. Samoas Hovedstad. Kom bare op og spis morgenmad med os hver dag så kan vi nå at tale lidt sammen. Claus gav os en rigtig god vejledning om lokale forhold, som Claus sagde, det er jo ikke hvert år der kommer danske sejlere her. Claus har et rigtig dejlig sted, det kan anbefales hvis man skulle komme på disse kanter. Vi lejede en bil af Claus og kørte hele den østlige ende af øen rundt. Forfatteren Robert L. Stevenson flyttede til øen fra England, hvor han var født. klimaet herude skulle være meget bedre, når man lider af tuberkulose. Han døde som meget ung, 44 år. Der er etableret et museum på hans gamle landsted, det er virkeligt et besøg værd, ( det er ham der har skrevet bl.a. Skatteøen og DR. Jekyll og Mr. Hyde ) der er nok ikke mange drenge der ikke kender ham. Den 23.05 er det Andreases 21 år fødselsdag, det skal fejres inden vi sejler mod Fiji og datolinien. Datolinien blev passeret 29.05. kl. 17.00 mellem Taviuni og Vanua Levu der er de 2 næststørste øer på Fiji. Kort efter passagen af datolinien anduvede vi bugten Nasawu, her har Jytte Jarl og Arnold deres dejlige bugt og Plantag. Dem har vi besøgt en del gange siden, et dejligt og gæstfrit sted at besøge. Andreas rejste 2 juni hjem til studierne. Henry vendte tilbage den 5 juni. I tiden inden Torben skulle komme var vi med i kapsejladsen President`s Cup i Savusavu, også en dejlig oplevelse at blive nr. 6 af 10 hvor de største var over 60 fod. Torben Jørgensen kom midt i juni, rejste til DK igen midt i juli. Det efter at hans fætter Niels Jørgensen kom ud til os, de nåede at være sammen herude i 5 dage. Det er Niels som formidler alt det med mine gasterne derhjemme. Vi har sejlet en del rundt mellem øerne herude, mest som dagsejladser grundet navigationsforholdene med de mange rev. Det er nok det vanligste navigationsmæssige område jeg kommer til at besejle her i Stillehavet.

Tonga skulle også besøges, Niels skulle flyve tilbage til DK fra Nuku`alofa på Tonga. Den 2 august blev kursen sat mod Tonga`s nordlige ø gruppe, Vavau. Øgruppen dækker et areal på ca. 15 x 18 sømil, det er et areal som Issefjorden. Den 5 august efter ca. 400 NM og godt 3 døgns sejlads, under skiftende vejrforhold ankom vi dertil. Vi sejlede jo den forkerte vej som vi siger og det betyder imod passatvinden, det var nu uden de store problemer, vi havde ventet 2 dage på at vinden skulle gå i nordøst, det skete også men næsten uden vind, senere drejede den nordom (anticlokwise) til syd, og vi fik en fin slutsejlads. Læs i næste rejsebrev om vore fantastiske oplevelser på Tonga. 

Mange Hilsner til jer alle fra Henry, Niels, Joy og Hans på Tonga i Stillehavet