Efter en veloverstået nytår, er det tiden at komme videre, Ole er rejst hjem efter en god ferie, med mange nye indtryk fra Caribien. Vi proviantere til nogle dage, for vores næste mål Tobago Cays, som ikke har nogle butikker. Tobago Cays er en af de få ring koralrev, her i det sydlige Caribien. Det er lidt underligt at ligge for anker ved koralrevet, som er det eneste der beskytter os mod bølgerne, som kommer helt fra Afrika. Vi får ikke set så meget af koralrevet, da det blæste en del, som så medførte en del strøm og sø over revet, da vi ikke er særlige rutineret til at snorkle, må det vente til vi kommer tilbage senere.

Efter en par dage på Tobago Cays, sejler vi til Union island, for at fejre Hans` fødselsdag. Ombord på JOY har vi den tradition, at fødselaren giver middag i byen, det blev en god og hyggelig middag, med lokal mad. Union Island er den sidste ø i Grenadinerne, så her skal vi også udklarerer før vi sejler til Grenada. Derfor må vi en tur i lufthavnen, til immigration og tolderne for at få det klaret. Her i Caribien har vi kun haft positive oplevelser med myndighederne, man skal bare give sig god tid og ikke give udtryk for, at vi syntes det går for langsomt, det er jo deres arbejds tempo.

Vi sejler for halv vind til øen Carriacou på Grenada, hvor vi skal have indklaret i Hillsbough. Bugten her er uroligt at ligge i, så vi sejler til Tyrrel Bay, som er et dejligt roligt sted. Her i Tyrrel Bay er der mangrove skov og vi sejlede en tur rundt i skoven. Det at træer kan leve i saltvand, er ikke et hverdagssyn. I bugten er der et flydende smede værksted, bygget op på en katamaran, hvorpå har han drejebænk, svejseværk, søjleboremaskine, generator og meget andet. Et flydende romshop/bar har de også, som blev besøgt en enkelt gang. I pilot bogen var der reklame for en mekaniker, som havde Volvo penta forhandling, så vi kunne nok få nogle ting til motoren. Vi spurgte først til olie filtre, men da vi så deres lager behøvede vi ikke spørge til mere, for vi ved ikke om de nogen sinde havde set gulvet eller skrivebordet, for bare rod.

Det er ved at være tiden at komme videre til hoved øen Grenada, vi finder en ankerplads i Lagunen, ved øens hovedstad St. George, hvor vi ligger godt beskyttet mod vind og sø. Her genser vi Roselina fra Århus, samme hyrer vi en stor taxi, til at køre os rundt på øen og viser os de ting, som er specielt for Grenada. De har en stor produktion af muskatnød, hvor den yderste del af frugten, bliver brugt til fremstilling af juice, det næste lag er et rødt net, der kan bruges som krydderi og i kosmetik. Omkring selve muskatnødden, er der en hård skal, som bliver tørret og brugt som belægning på stier og rundt om husene, de knaser når man går på dem, så kan de altid høre når der kommer gæster. Så er der selve muskatnødden, som vi kender den hjemmefra, af denne nød fremstiller de også muskatnøds sirup, som også er godt at blande i rom punch ligesom den revne nød.

Vi besøgte en af øens vandfald, som ligger i en national park, hvor vandet bliver brugt til drikkevand, så de passede på at det ikke blev forurenet, det var en flot og uberørt natur. Mange steder på øen er der fremstilling af kakao og krydderier, vi besøgte en af dem, hvor vi kunne se hvordan de fremstiller kakao, de tørrede også laurbærblade og urter m.m. Grenada har så høje bjerge, at de har regnskov, men her måtte vi desværre kører videre, da tågen lå tyk over skoven. Vi kørte tilbage til St. George, for at se en af de få fungerende sukkerrørs rom destillerier. Maskinerne er fra 1860 og er alle drevet af damp, de eneste nye ting som var installeret på værket, var en olie fyret dampkedel samt en elektrisk vandpumpe. Oliefyret bliver brugt den del af året, hvor de ikke har restproduktet af sukkerrøret, til at fyre med i dampkedlen. Efter rundvisningen var der smags prøver, på de forskellige rom, som der fremstilles.

Vi sejler videre til Tobago, hvor vi ankre op i Man of war Bay, som er en af de bedre bugter at ankre i. Der er stille og roligt, vi kan være her i for os selv, uden at der kommer nogle lokale, for at sælge alt muligt. Da vi kom til Tobago havde vi ingen TT eller US dollars med os, for alle de andre steder vi havde været, havde det ikke været et problem at få kontanter på stedet. Da dette ikke var muligt i Man of war Bay, måtte vi tage bussen til hovedbyen Scarborough, for at hæve penge. Bussen herfra kører kun 3-4 gange om dagen og når alle sæder var optaget, måtte der ikke komme flere med. Så man må vente til den næste afgang senere på dagen, hvornår var der ingen der kunne sige, det var bare at vente. Der var snart ved at være samlet en del danske både i bugten, så der blev arrangeret en grillfest på stranden, med grillet King fish, salat, brød, ris, og kartofler.

Fra Tobago sejler vi til Trinidad, hvor vi kaster anker i Chaguaramas Bay nær Port of Spain, hovedstaden for republikken Trinidad og Tobago. Det er her vi skal på land, for at få bundsmurt og lavet mange andre ting. Det er også ved at være tiden, at Birthe skal hjem til Danmark igen, efter mange gode oplevelser her i Caribien. Vi kommer på land hos Power both, som giver 5% i rabat til dem, som er medlem af Foreningen til langturssejladsens fremme ( FTLF), det er FTLF`s kontakt person på Trinidad, som har fået lavet sådan en aftale og det er vi da glade for. Vi arbejder på båden i ca. 10 dage, så er alt også ved at være i orden. Vi vælger at blive stående på land 5 dage mere, da det er lettere, under karnevalet at stå på land end for svej i bugten, som for øvrigt er ved at være fyldt op med både.

Karnevalet starter egentligt først natten til mandag d.11 feb. men i ugerne op til er der mange aktiviteter. Der bliver holdt konkurrencer for steelbands, børene steelbands og bedste udklædning, der er også optog og parader rundt i byen, hvor de spiller så højt , at det er nødvendigt med ørepropper.Vi har tilmeldt os et arrangement hos Power both, som starter natten til mandag kl.01.00 og til den lyse morgen. Her klæder man sig ud og går i optog sammen med Power both`s steelband igennem byen, hvor der bliver danset og festet hele natten. Så alle er godt trætte, da vi vender tilbage til bådene, resten af mandagen bliver brugt til hvile. Tirsdag tager vi til byen, for at se optogene. Det er jo en hel folke fest, vi er midt i, alle er glade og fester, det er noget der skal opleves.

En dag vi var på kontoret hos Power both, var der en besked til os. Vi prøvede at ringe til nummeret og kom i kontakt med Anders Kappel, som er fra Legin på Mors og hvor hans familien stadig bor. Anders bor i en landsby uden for Port of Spain, han er gift med Elian, som er født og opvokset i landsbyen. De har en dreng på 1 år, som hedder Hans og et barn mere er på vej. Anders er uddannet klassisk guitarist og arbejder her som musiker, Elian arbejder på et revisorkontor. Efter det første møde i Port of Spain, i forbindelse med karnevalet, aftales vi at mødes igen. Vi får en hyggelig dag, hvor vi er i regnskoven, her ser vi et vandfald, som er ca. 100 meter høj og der bades i det friske vand. Derefter var vi hjemme, for at se deres hjem og hvordan de bor på Trinidad.

Vi er blevet lovet, at komme i vandet onsdag efter karnevalet og midt på eftermiddagen er Joy i sit rette element igen, vi får provianteret mad og henkogt kød til nogle dage, så vi kan klare os indtil vi kommer til Martinique, hvor de har fornuftige priser på madvarer.

Her fra Trinidad sejler vi til Tobago, derfra videre til Union Island og tilbage til Tobago Cays i nogle dage, herfra vider til St. Wincent og St. Lucia, hvor vi vil hente post hjemmefra, dernæst går turen til Martinique, Guadeloupe, St. Martin. Hvor vi er inviteret til sølvbryllup den 12 marts hos en anden dansk båd, Quint. Efter sølbryllurpet går turen mod US virgin island og til slut Panama. Ret til ændringer forbeholdes.

Mange hilsner besætningen på JOY.