Joy har ligget stille i hele September måned, Hans har været i Danmark, for at besøge familie og venner, Henry har været en tur tilbage til Rangiroa, for at hjælpe en Amerikaner med at flytte hans båd til Raiatea, hvor den skulle på land, for orkan sæsonen. I midten af september er Henry tilbage på Joy igen. Vores nye gast Asbjørn ankommer til Tahiti, mandag den 16 september, meget tidligt om morgenen. Der skulle gå busser hver halve time om natten, det er ikke altid vi kan stole på det de siger herude, så det bliver til en gå tur på ca. 30 minutter til lufthavnen, Asbjørn ankommer rettidig og vi går tilbage til båden. I de næste 2 uger bruger vi tiden til at snorkle på revet. Rengøring og polering af båden og et besøg på Poul Gauguin museum, samt hygger os sammen med andre sejlere.

Den 28 september kommer Hans tilbage til båden, han har mange ting med ud, bl.a. reservedele, rugbrødsblanding og sild. Motoren har været lidt svært, at starte i den sidste tid, så topstykket bliver afmonteret, det viser sig at det er ventilerne og ventilsæderne, der er blevet lidt rustne, så kan de ikke lukke tæt, de må have fået saltvand på et tidspunkt. Vi får topstykket renoveret på et maskinværksted inde i byen og snart kører motoren fint igen.

Asbjørn har fået et tilbud, om at sejle med en tysk båd til New Zealand, hvilket vil give ham fornemmelsen af, at være på havet i 3 uger, uden at komme i land. Med det sejlads vi vil gøre, bliver det højest til 2 dage i søen, medens Asbjørn er ombord. Asbjørn er tilbage på Joy igen, i midten af november.

Vi sejler nu alene til øerne omkring Bora Bora, første stop på vejen er Moorea, kun 17 sømil fra Tahiti, vi ankre op i Cook`s bay, som har navn efter James Cook, han besøgte øen i 1777, på hans tredje rejse til Polynesien. Moorea lever i dag af ananas, grøntsags produktion og turister, de har ca. 1/3 af alle hotel værelser i hele Fransk Polynesien. Vi tager en travetur, op til en udsigtspunkt i ca. 1000 meters højde, hvilken udsigt over en grøn Ø og det blå vand.

Vind har vi ikke meget af, omkring 2-4 sek. meter, er det mest normale for årstiden. Vi bestemmer os alligevel til, til at sejle de 75 sømil til Huahine, det bliver heller ikke til mere end 2½ til 4 sømil i timen, dejligt at være ude at sejle igen. Huahine er 2 små øer, forbundet med en lille bro, vi lejer cykler for at cykle de ca. 60 km rundt om begge øer, det er en fantastisk grønt natur de har, selv om de lokale siger, at det er meget tørt. Regntiden begynder snart, så kan de få det vand, som de gerne vil have. Vi kan godt mærke, at det er længe siden vi har siddet på en cykel, en vis ting blev bare så øm og benene syrede meget hurtigt, der blev kortere og kortere mellem pauserne.

Efter nogle gode dage på Huahine, sejler vi til Raiatea, som er den næststørste ø i området, her bor ca. 10000 mennesker, de har ingen sandstrande på øen, det må man til nogle af de andre øer, hvis det er det man vil have. Øen er center for charter både i hele Fransk Polynesien, derfor er også der også gode bådværfter , hvor man kan få båden på land, for kortere eller længere tid.

Efter nogle dage på Raiatea, sejler vi til Tahaa: Vi sejler inden for revet til Tahaa, vi skal dog passe på de mange koralrev, som kommer lodret op af havet: Når solen står højt på himlen, kan vi let se koralrevene, det bedste er, at have solen i ryggen. På Tahaa besøger vi en vanilje farm, vanilje planten sætter blomster i juni/juli måned, her skal de manuelt bestøve blomsten, da der i Polynesien, ikke er de rigtige insekter til at bestøve blomsten. Efter ca. 9 måneder er den grønne vaniljen bønne færdig udviklet og er begyndt at blive brun, herefter bliver den plukket og skal soltørres i ca. 2 måneder. Når den er tør, bliver den sorteret og pakket i kvalitet og længde. Vaniljen bliver eksporteret til hele verden.

Den 16-17-18 oktober er der udriggerkano kapsejlads, som hedder “Hawaiki nui vaá ” der er 6 mand i hver kano. Den 16 oktober padler de 24 sømil, fra Huahine til Raiatea på ca. 3½ til 4 timer, dvs. at de sejler 6,5 til 7 knob i timen, de sejler stærkere end vi kan sejle under normale forhold. Om eftermiddagen er der kapsejlads for kvinder, unge og ældre som ikke har lyst til, at deltage i det store kapsejlads, hvor det også er tilladt, at skifte besætningen ud undervejs. De har en følge båd med, som følger kanoen med den ekstra besætning, de skifter ved, at der springer 3 personer i vandet, de ligger på række, klar til at springe op i kanoen, hvor 3 personer lige er sprunget ud, til den anden side og alt dette foregår, imens kanoen stadig er i fart. Næste morgen fortsætter, det store kapsejlads til Tahaa og den sidste dag til Bora Bora, den hurtigste kano sejlede de 70 sømil, på 10 timer og 14 minutter, vi kan vist godt sige, at det er lidt af en præstation, i 30 graders varme, brændende sol, og så ude på det åbne Stillehavs store dønninger, det ville få de fleste, til at opgive på forhånd.

Knap er vi kommet tilbage til Tahiti, før vi bliver opmærksom på, at der er karneval i Papeete. Der er optog om aftenen, hvor det er mere køligt, der er både fine og pyntede vogne, mange udklædte mennesker er med i optoget, de danser noget mellem lokal og moderne dans. Hele byen syder af liv, der er barbecue på gaden og levende musik på nogle barer, det er virkelig en fornøjelse at se, det hele foregår i rolig stemning og godt humør, det er lidt noget andet end karneval på Trinidad, hvor vi virkeligt skulle passe på .

Henry er hjemme i de næste 4½ måned, for at besøge familie, venner og blive gode venner med banken igen. Hans får besøg af Birthe, de vil sammen med Asbjørn, sejle rundt i området, så meget som nu vejret tillader det, orkansæsonen står jo for døren.

Mange Hilsner fra alle på JOY.

Hans og Henry.