Jeg kom tilbage til New-Zealand, efter 3 dejlige måneder hos familien og alle vennerne i det kolde Danmark. En stor tak til jer alle, også en stor tak til alle dem der kom og hørte mine foredrag. Det er dejligt at også andre får lidt glæde af mine oplevelser. Det var dejligt at gense JOY, og hun havde det fantastisk godt. Jeg havde jo også haft gode venner til at passe godt på hende, Bo og Vivi-Maj fra den Svenske båd Lorna, har taget sig godt af den. Det var faktisk som om jeg lige var taget fra hende, bortset fra at da jeg rejste hjem var hun stadig i vandet. Malingen i store dele af vandlinien var helt borte, nu er vandlinien renset af i et bredt bælte og primet op igen. Så med et par gode lag bundmaling af det der bruges herude, skulle det gerne holde minimum til Trinidad. Det er efter  mine foreløbige udregninger ca. 18.000 sømil så det skulle malingen vel kunne klare. Skrueaksel, rorstamme og motor var demonteret for eftersyn. Et nyt leje blev monteret i leje bukken til skrueakslen. De øvrige komponenter blev efterset og fundet i perfekt stand. JOY kom i vandet igen torsdag den 18.03, det var rigtig dejligt at have vand under kølen igen, og hun flyder som en svane. Jeg tror at hun ligger 3-4 cm højere på vandet end tidligere, så udtørringen har været godt til hende. Jeg blev færdig med de sidste ting den 25.03 hvorefter vi ville fortsætte sejladsen  mod nord. Efter at have været rundt i området og den årlige afrigger fest var afholdt var det tiden for os at sejle nordpå mod Bay of Islands og Opua. Der ville jeg fri dykke lidt hvis vandet ikke var frosset til på de ca. 20 grader det var i Whangarai. Måske hvis muligt ud at dykke ved vraget af Greenpeace skibet Reinbow Warrier der blev sænket i Auckland i 1985 af Franske agenter, 1 aktivist omkom ved den kraftige eksplosion. Skibet blev flytte derop og ligger på 25 meter vand. Der er mange der dykker ude ved den, det skulle vist være en fantastisk oplevelse, men som frygtet var vandet næsten nede på frysepunktet kun 21 grader. Efter ankomsten til Bay of Islands genser jeg den Danske båd Kuta med skipper Henning Kristensen ombord. Det var faktisk næsten på dato to år siden vi så hinanden sidst på St. Croix i Westindien. Et glædeligt gensyn blev det selvfølgelig, vi har ofte talt sammen på kortbølgeradioen men det er jo ikke helt det samme. Med de få Danske båd, jer tror det er under 10 der er i Stillehavet for øjeblikket er det lidt af et tilfælde at vi kommer de samme steder på samme tid. Efter godt et par uger i Bay of Islands var det tiden for at udklarere fra Opua, og New-Zealand. Nogle af  de andre sejlervenner var allerede på vej mod henholdsvis nord til Fiji, Vanuatu, andre mod Sydney, og Brisbane i Australien. De næste oplevelser for mig skulle være i millionbyen Sydney. Jeg glædede mig enormt meget til at komme på havet igen. Der lå godt nok en mindre Hurrican 200 sømil øst for Brisbane i Australien. Den døde dog hurtigt ud da den kommer lidt længere sydpå, så faldt vandtemperaturen og næringen til den dermed også. På sejladsen til Sydney var det meningen at jeg ville besøge en lille ø Lord Hove hvis vejret ikke passer til at sejle direkte til Sydney. Ankerpladsen er meget åben mod vest så hvis det er vestlig kuling er det ikke muligt at ankre der. Øen tilhører Australien og det skulle vist være nemt at indklarere der. Det blev nu ikke aktuelt, vejret var rimeligt til den direkte kurs, JOY og skipperen kom til et nyt kontinent. Det efter en herlig sejlads på ca. 12 døgn og 1340 tilbagelagte sømil. Der var kun 1 koldfront inden vi nåde til Kænguruens land Australien. Det er det 6 kontinent jeg nu besøger i min tilværelse. Det 7 og sidste kontinent jeg mangler er Antarktis, men den kommer jeg ikke til på denne jordomsejling. Sydney er en meget stor by, men også en spænende by at besøge. Operahuset, og Harbour Bridge blev jeg selvfølgelig præsenteret for da jeg sejlede forbi dette verdensberømte bygningsværk. Derefter oplevelsen ved at sejle under denne fantastiske konstruktion 52.800 ton stål og 6 millioner nitter. I den periode den blev bygget fra 1923 til åbningen i 1932 var det for den tid et storslået stykke ingeniør arbejde. Jeg sejlede om til den Internationale ankerplads i Blackwatlle Bay, et dejligt centralt sted tæt ved byens centrum. Det blev selvfølgelig også Operahuset der var mit første mål. Arkitekten bag dette bygningsværk, Jørgen Utzon har virkeligt ramt noget som meget få mennesker vil opnå, selv med al den kritik der har været. Han har været meget foran i tiden på det tidspunkt, i 1956. Tænk det store bygningskompleks der blev fjernet for at gøre plads til Operahuset. En tur op på toppen af Harbour Bridge, det må man ikke lade være hvis man har lyst til store og komplicerede konstruktioner. Det er en lidt dyr gåtur på omkring 3,5 km. efter turen synes jeg absolut at det var prisen værd. Det store orlogsmuseum med en oplagt Destroyer, ubåden på næsten samme størrelse var sandelig også et besøg værd. Den store 3 etager bygning med en meget bred maritim udstilling er virkelig flot sat op. Et museum af denne størrelse, tænk så bliver den drevet af omkring 350 frivillige, bygningerne er stillet til rådighed af Sydney havn. Botanisk have, zoologisk have. Det kæmpe store Akvarium, og så er der fantastisk mange gamle velbevarede bygninger (100 år er gammel her i dette nye land). Sådan kan man blive ved med at finde rigtig gode oplevelser. En lidt speciel oplevelse blev nok et gensyn med noget af det arbejde jeg havde været med til i mine unge år. Gensynet med et af de gamle træ fragtskib fra de danske farvande ”Svanen”. Den blev delvis ombygget hos Søren Larsen og Sønners Skibsværft i Nykøbing Mors omkring 70-72. Mærkeligt at se skibet på den anden side af jorden efter mere end 30 år. Det var i den periode at der blev taget lidt hånd om nogle af de gamle fragtskibe. Mange af dem blev solgt og ombygget til andre formål, heldigvis for det. Det har vi jo glæde af i dag, også i vort lokale område når der er Limfjorden rundt for gamle træskibe. Jeg havde den store glæde at møde Generalkonsulen Jørgen Møllegaard og hans kone Eva. Det var nu lidt af et tilfælde. I forbindelse med mit foredrag på Folkebiblioteket i Nykøbing i januar kom Poul Erik B. Petersen hen og sagde, når du kommer til Sydney må du endelig besøge konsulen ham kender jeg. De var så venlige at invitere mig på besøg hos dem privat, ja en dejlig eftermiddag på fisketorvet blev det også til. Jørgen og Eva har sommerhus på Fur, og i den forbindelse besøges Nykøbing jo ofte. Det viser sig at vi har mange fælles bekendte både på Fur men så sandelig også i Nykøbing. Jørgen og Eva gav mig mange gode oplevelser i Sydney, det skal de have mange tak for, håber at se dem i Limfjordsområdet i 2005 når JOY vender tilbage til disse farvande. Mit næste stop bliver Brisbane ca. 500 NM mod nord på min vej op til det Store Koralrev og det varmere klima. Glæd jer til dette i det i mit næste rejsebrev.  

Mange hilsner fra JOY og Hans i Øst Australien