JOY er nået til New-Zealand efter 21200 tilbagelagte sømil, eller næsten det samme som jordens omkreds på 21600 ved ækvator.

/

Sejladsen fra Vanua Levu til Suva på Viti Levu, bød på en dejlig fiskeoplevelse. Efter en vellykket nattevagt var det tiden til at få sovet lidt, jeg havde sat begge fiskeliner i havet, elastikkerne var monteret og så ned på køjen. Det blev nu ikke til meget fiskeri den morgen, efter min frokost og et par timers skriveri, friskede vinden lidt op og der kom mere fart i JOY. Der var stadig 60 sømil til Suva, det vil jo nok blive hen sent på aftenen inden anduvning af Suva. Ikke noget problem at anduve der om natten, det er jo en stor trafikhavn, der er fyrlinie og lys i anduvningsbøjerne. Jeg vil komme ind omkring lavvandstidspunktet, så selv om der er rev på begge sider er de jo til at se og  høre. Du kan også føle bådens bevægelser ændrer sig hvis du begynder at kommer for tæt på, JOY er jo ikke så stor. Det er anderledes med de store både de reagerer jo ikke på samme måde, med mindre at bølgerne er meget store. 

Pludselig hører jeg fiskealarmen, det er når plastikkrogen på elastikken til fiskelinen slår mod søgelænderet, og det gør den når der er bid. Så er det med at få slækket skøderne til både genua og storsejl, farten skal jo af båden ellers er det jo ikke nemt at hive fisken hjem. En tun er hugget på, det er tydeligt at se når den kommer til overfladen, det er en pæn stor fisk ser det ud til. Efter 10 minutters kamp, må den 50 cm. lange og 3,5 kilo tunge tun opgive, og jeg kan jeg hive den ombord. Jeg må have linen ud igen for at få den rullet rigtig op, nu er der jo fisk nok til et par dage. Inden jeg når at blive færdig med at rulle den første line op, er der hug på den anden line. Der er ikke tvivl om hvad det er, en stor guldmakrel, den springer 2-3 meter ud af vandet flere gange, inden jeg får slækket skøderne til sejlene igen, og givet line til den store fisk. Nu er det jo ligesom at fiskeriet er ved at komme rigeligt i gang, ind med krabaten efter en mindre kamp om hvem der var den tålmodigste. Godt en meter og 6,5 kilo, nu er cockpitbunden jo ved at ligne et mindre fiskefartøj. Jeg er jo heldigvis ikke så langt fra Suva, så er der jo mulighed for afsætning af en del af fisken. Jytte Jarl er klar til at modtage en stor Guldmakrel, meddeler hun over kortbølgeradioen da jeg taler med hende senere på aftenen. Hun er for øvrigt rigtig god til at salte og koldrøge sådan en krabat. Benresterne med mere kan deres hund jo nemt klare, så noget af det lægges i fryseren, resten saltes lidt, tørres og gemmes. Jytte Jarl, der oprindelig stammer fra Thy, men er bosat på Fiji, ligger i øjeblikket i Suva. Hun er kontaktperson på Fiji for Foreningen Til Langturssejlernes Fremme, (FTLF)  i Danmark. 

Jeg anduver Suva kl. 23.30 i let støvregn,  med let vind agten for tværs, vinden forsvinder dog inden jeg er helt inde. Nå ja, der skal måske også lades lidt på batterierne inden nat, så det bliver motorsejlads de sidste par sømil ind til ankerpladsen ved Royal Suva Yacht Club. Jeg ankrer op ved siden af  Te Ni som Jytte og Arnold`s 68 fod store stål kets hedder. En dejlig frisk tunret bliver sat på komfuret, desværre må jeg nøjes med et dejligt glas koldt øl i stedet for hvidvinen. Vin er midlertidigt udsolgt på JOY, vinkælderen vil bliver suppleret op på New-Zealand har kokken lovet. En dejlig nattesøvn, og så op til et pragtfuldt vejr, skyfri himmel, høj solskin og total vindstille. Jeg ligger inde midt mellem gamle rustne oplagte fiskefartøjer, flotte sejlbåde, ja selv en stor tremastet skonnert brig, ligger der næsten ved min side. Der ligger allerede en del både her, mange af dem skal sikkert også til New-Zealand inden  orkansæsonen. Nogle af dem kender jeg i forvejen, vi mødes jo forskellige steder undervejs på vores sejlads mod vest. Her i Suva er det også stedet hvor mange af os vil sige farvel og måske på gensyn igen. Nogle vælger jo at sejle til Ny Caladonien, Australien, og op gennem Indonesien til Rødehavet. Andre igen vælger New-Zealand, for at vende tilbage til Fiji, sejle over Vanuatu, Ny Caladonien, til den nordlige del af Australien. Her er der igen nogen der vælger enten Indonesien til Rødehavet eller som mig, til Mauritius, Sydafrika, rundt Kap Det Gode Håb, op til Brasilien og så videre. 

Jeg vil ligge her i Suva til vejrforholdene er stabile, inden jeg påbegynder sejladsen på de 1200 sømil ned til Whangarai på New-Zealand. Jeg skal selvfølgelig rundt for at se området her. Jeg har også mødt en gammel Skibonit her i Suva, Peter Melgaard. Så vi har jo brugt en del tid sammen. Jeg bruger jo også tiden til at få udført nogle vedligeholdelses opgaver, dem er der jo altid nogle af. Så er der jo en del ting der skal forberedes inden hjemrejsen til Danmark. Jeg skal blandt andet holde en del foredrag forskellige steder, de digitale billeder skal sættes op til et Diasshow, det er noget tidskrævende, så er der ikke andet, kan jeg altid bruge tiden til det. 

Den 23 oktober er det tiden for udklarering og afsejling mod New-Zealand. Vejrforholdene er rimelige, og det ser ikke ud til de helt store udsving den kommende uge. Jeg har aftalt med et lille Værft/Marina nede i Whangarai om plads for oplægning i den kommende sæson. I første omgang lægger jeg en sydvestlig kurs ned mod 30 grader syd og 172 grader øst, for derefter at ændre denne til en sydøstlig kurs mod Opua. Her vil jeg indklarere, det er et sted som er meget lille og det skulle være rimeligt med hensyn til myndighederne. Jeg får en herlig sejlads dertil, med skiftende vindforhold, det meste af tiden med vind omkring 8 til 12 m. sek. Kun i et halvt døgn var vinden 20-25 m.sek. heldigvis agten for tværs, farten gennem vandet var i perioder oppe på 8 knob. 11 døgn varede sejladsen til Opua, ankom til Bay of Islands ved mørkets frembrud, de 12 sømil ind gennem bugten og op ad floden forløb uden problemer i den måneklare nat. Efter et par liggedage er det tiden at sejle de sidste 100 sømil ned til Whangarai, der ligger 18 sømil op af floden. Jeg ankommer dertil fredag den 7 november, dejlig dag da der er grillaften på Marinaen, du skal medbringe lidt salat eller ris, så har vi resten siger ejeren. Jeg får en dejlig aften, hvor jeg møder de andre sejlere der også skal have båden lagt op her, eller vil bo i båden i en længere periode medens de ser noget af området. 

Torsdag er det hjemrejsedag, så der skal pakkes og gøres klar til dette. Henry kommer og henter det sidste af hans bagage der er ombord. Vi får et par hyggelige dage inden han rejser tilbage til Auckland for at flyve til Fiji igen. JOY vil nu være oplagt til den 01.03.04 hvor jeg vender tilbage til hende. Hun skal på land straks i det nye år, så hun rigtig kan tørre ud til jeg vender tilbage. Jeg vil derefter klargøre hende til de næste store oplevelser, som venter os, og vore eventuelle nye gaster. Den endelige rute er endnu ikke fastlagt i detaljer, men det bliver jo Australien, Christmas Island, Mauritius, Sydafrika, Brasilien mm. herom senere. Vil i læse/opleve mere, læs artiklerne i Morsø Folkeblad, eller kom og hør nogle af mine foredrag. Tid og sted oplyses på tlf. 97720020. 

Med hilsen til jer alle fra Hans Kokholm. PT i Danmark