Gran Canaria til Caribien

/

De sidste par dage vi var på Gran Canaria, var vi på ørundtur, som blev en del afkortet pga. voldsom regnvejr nogle dage før, at de små veje i bjergene var lukket. Fredag d. 23-11 var sidste dag til indkøb, af frugt og grønt bla. 25 kg kartofler, 15 kg løg, 30 stk appelsiner, 30 stk æbler, 5 kg hvidkål og 20 tomater, der skal jo en del til, for at der er mad til 25 dage. Fredag aften da vi var færdige med aftensmaden, blev ankeret trukket op og vi begynder vores tur mod Caribien. Da vi var kommet godt fri af Gran Canaria, fik vi vinden fra nord øst, hvor den holdt sig de næste mange dage, senere drejede vinden til øst, herefter kunne vi sætte forsejl ud til hver side, stor sejlet havde vi slet ikke, sat i de 3 uger vi sejlede over.

Tiden over Atlanten gik bare så hurtigt, at det slet ikke føltes lang, vi havde kun 1 døgn med vindstille, ellers havde vi god vind hele turen over. De dage vi havde nok strøm på batterierne, kunne vi tage slæbe generatoren ind og ud med fiskesnøren. Vi havde da også held til at fange 3 guldmakreller, 2 på 40 cm og 1 på 85 cm, det var nok til en par dage, vi så også nogle delfiner, som legede omkring båden i nogle timer, vi prøvede at få nogle billeder af dem, men det er meget svært, at få af så hurtigt et dyr.

På turen over Atlanten, så vi 4 fragt skibe og 4 sejlbåde, så det var ikke hver dag, vi så andre skibe. Vi havde hver dag kontakt med andre danske og svenske skibe på kortbølge radioen, vi havde også kontakt med Carsten i Panama, som er en dansker ude i verden, som dagligt har kontakt med mange mennesker på kortbølge radioen. Han giver os en ny vejrudsigt hver dag, det er også muligt at få sendt e-mail til Danmark og mange andre ting. Da vi var kommet halvvejs over Atlanten, blev det fejret med champagne og hjemmebagte småkager, til aften fik vi dansk bøf med bløde løg, kartofler og bearnaise sovs, det kunne vist ikke fejres på bedre måde.

Lørdag 15 December, da det var blevet lyst, havde vi landkending med St. Lucia, og kl 12.15 var JOY fortøjet til broen i Rodney Bay, hos Nick i Water side Landings, efter 21 dage 15 timer og 15 minutter i søen, vi har sejlet 2737 sømil, vores gennemsnitsfart var 5.3 knob og 127 sømil i døgnet, os bekendt er det den hurtigste ballade over Atlanten. Vi kunne alle gå næsten lige, da vi kom på land, man kan godt have så meget søben, at man lige skal sidde ned nogle minutter, før balancen har fundet sig til rette, med at være på landjorden igen. Hvad trænger man mest til efter 3 uger på søen, et bad så vi brugte bare vandslangen på broen som bruser, for når der er ca 30 grader i skyggen er det jo ikke koldt.

På St. Lucia bor der en Morsingbo, som er gift med en fra St. Lucia, det var ved hjælp fra familien på Mors, at vi fik kontakt med Ellen og Millan, som har hjulpet os med forskellige ting og vi er meget glade for den hjælp de har givet os. Den 18 december var vi i lufthavnen, for at hente Birthe og Ole, som skal være her Jul og Nytår over.

Lørdag den 22 December, var vi på ørundtur, hvor vi så regnskov, banan plantager, træ kunst værksted, vandfald, spise frokost på en god lokal restaurant,vulkan krater der stadig var meget varm og det lugtede meget af svovl, udsigts punkt på syd enden af øen, hvorfra vi kunne se over halvdelen af øen, vi var nu ved at være så langt henne på dagen, at det var ved at blive mørkt, at det var ved at være tiden at komme tilbage til båden, efter en dag med mange gode og spændende oplevelser.

Vi lavede om i vores plan, hvor vi ville holde jul, da de andre danske både ville holde Nytår i Bequia, da vi da gerne ville holde nytår sammen med de andre danske både, så vi sejlede til Martinique for at holde jul, vi fandt også ud af, at det er billiger at handle ind her, så vi købte ekstra godt ind. Vores julemenu kom til at bestå af flæskesteg, brune og hvide kartofler, rødkål og brun sovs, til dessert fik vi risalamande og kirsebærsovs. Senere sang vi jule sange, uddeling af julegaver og 30 grader i skyggen.

Juledag sejlede vi tilbage til St. Lucia og kastede vores anker i Marigot Bay, hvor vi bliver i 2 dage og nyder det gode vejr, herfra sejlede vi ned langs St. Lucias vest kyst, som har en utroligt flot natur, med bugter og vulkan toppe, vi ankre op i bugten ved Vieux Fort, bla for at få handlet ind efter julelukningen. Efter aftensmaden sejler vi mod St. Vincent og videre mod Bequia, hvor vi ankommer næste morgen og finder de andre danske både i bugten, vi får indklareret og undersøgt byen for faciliteter.

Vi får sammen med de andre både planlagt nytårsaften, vi grillede en hel gris inde på stranden og kom hver især med salat, ris, kartofler, så kunne det hele blandes som man ønskede det, børnene bagte snobrød og grillede pølser, vi syntes alle sammen at det var en hyggeligt dag og aften, i dejlig samvær med de andre sejlere.

Vores plan i den næste måned er at vi sejler ned mod Trinidad, hvor vi vil til karneval, vi skal også have båden på land, for at få den bundsmurt og andre små reparationer.

Mange hilsner fra besætningen på JOY.