Inden vores endelige afsejling mod Tonga var vi på besøg igen i Viana Bay, en fiskerfamilie som vi havde besøgt tidligere havde inviteret på frokost, vi skulle også afhente nogle store sneglehuse. Vi skulle jo også lige besøge Jytte og Arnold igen. Niels skulle også opleve de svajende koraler på revkanten deromme, der er ikke mange steder de findes på den måde. Niels måtte lade overskægget falde til fordel for snorkelmasken. 

Geografisk og landskabsmæssigt er Tonga meget forskelligt fra Fiji, som er store høje vulkanske øer. Tonga består af ca.170 små lave men også vulkanske øer, de nyeste er mindre end hundrede år gamle. Der sker til stadighed udbrud, nye øer opstår, de fleste nedbrydes hurtigt igen af oceanet nye farlige rev opstår herved. En søndag morgen kl. 6.30 medens Niels og Henry stadig lå og sov, sad jeg oppe på bænken i corkpitet, det var vindstille vandet blankt, kun bruset fra revet som lå 0,5 NM syd for os forstyrrer freden. Når jeg fulgte horisonten rundt kunne jeg tælle 40 øer af forskellig størrelse, nogle med hvide sandstrande, andre med lodrette klippevægge som forsvandt ned i det klare blå vand. Vi sejlede fra Neiafu som er den største by i Vavau øgruppen, vi ville sejle lidt sydpå, 6 NM. Det er her i området de store pukkelhvaler føder deres kælve. Kælvene bliver født her fordi vandet er varmere end i de områder Pukkelhvalerne normalt befinder sig i. De er her kun i den periode hvor kælven diger ved moderen. Vi ville prøve om vi kunne finde dem på egen hånd, ellers er det med een af de lokale både ud, 90 pan`ga det er den Tonganske $, eller ca. 350.- D.kr. koster en endagstur. Vi har nu været meget heldige, 16 meter og ca. 35 ton med en lille kalv på 5 meter og 5 ton så vi pludselig mindre end 1/4 sømil borte, vi drev langsomt helt op til den med stoppet motor, mindre end 10 meter fra JOY`s skibsside. Det er et fantastisk syn, ja det er ubeskriveligt, at se et så stort pattedyr svømme langsomt ved JOY`s skibsside med en fart af 1-3 knob. Med et kraftigt blåst, krummer den ryggen til det næste dyk, for derefter at se den store og karakteristiske halefinne med den hvide underside stå lodret 3-4 meter op af havet for derefter at forsvinde i dybet med den lille kalv. Vi så den dykke mange gange, nogle gange blev kalven i overfladen og svømmede tæt omkring JOY for at lokalisere moderens tilbagekomst. Efter denne oplevelse sejlede vi den sidste mil ind til den lille ø Ovalau som vi ville overnatte ved. Vi ankrede op ca. 75 meter fra revkanten, Henry ville bage en banankage, Niels og jeg ville som sædvanlig ud at snorkle. Da vi er på vej tilbage til JOY hører vi pludselig de karakteristiske lyde fra hvaler meget klart, vi ser nu ingenting. Da vi kommer tilbage fortæller Henry at en hval med dens kalv er svømmet imellem JOY og revkanten, altså omkring 20 meter foran os, vandet var ikke så klart, ellers havde vi nok hevet en ekstra gang efter vejret, efter sådan en oplevelse.

To dage senere var vi igen heldige at komme så tæt på mor og kalv ca. 15 meter var de fra Joy, jeg fik straks fødder og snorkel på, listede stille i vandet og snorklede helt hen til dem, 2-3 meter før de begyndte at røre på sig. En oplevelse at se så stort et dyr under vande så tæt på, jeg følte næsten at jeg kunne røre ved dem, jeg tror nok at hjertet kørte lidt stærkere, en fantastisk oplevelse. De tre gange jeg var ude at dykke på revet på 15 – 20 meter vand var også en fantastisk oplevelse. Det skal dertil siges at dem har der også været rigtig mange andre af, havskildpadder på 1-1,5 meter ser vi også end gang imellem. Den største fisk vi har fange i området her gjorde Niels, 115 cm. og 10 kg. vejede den, en Pacific Vahoo, en rigtig dejlig spisefisk, der er kun en kraftig rygben i den. Der var så meget fisk at vi ikke kunne spise det til aften og næste dags morgen, så resten blev henkogte i 4 glas. Under sejladsen de 170 NM ned mod Nuku`alofa, så vi også de store hvaler springe helt ud af vandet for at lande på ryggen, det er for at få nogle af snylterne slået af. Vi har været heldige at få taget en del billeder rigtig tæt på. Efter at Niels rejste hjem fra Tonga sejlede Henry samt Lars, en dansk bakpakker vi mødte derovre og jeg tilbage til Fiji. Lars skulle kun med på sejladsen herover, for derefter at rejse til New-Zealand og videre på hans færd. Henry afmønstrer også her for at rejse til NZ i 6 uger, så vender han tilbage til Savusavu på Vanua Levu, han har fundet sig en lokal pige her, vil måske prøve at etablere sig herude. Sidst i september  fortsætter jeg så mod Viti Levu. Her skal jeg mødes med et Canadisk ægtepar, de har to piger på henholdsvis 7 og 12 år, de sejler i en 29 fods langkølet båd, det er tanken at vi skal følges ad til N. Z. først  i oktober. Der er ikke planlagt flere nye gaster i år, grundet den korte tidshorisont inden JOY sejler til New-Zealand for Hurrican sæsonen. 

Hernede er det jo vinter, den varme dyne har været fremme igen, ja selv strømperne har igen været i brug, men hold ud, så koldt er det jo heller ikke, vandet er 24 grader, luften 25-28 grader om dagen, og 20 om natten. Man venner sig hurtigt til den højere temperatur, som vi kom fra i Fransk Polynesien hvor vandet var 28 luften 30-35 grader. Temperaturen er igen ved at stige så det bliver rigtig varm igen i løbet af kort tid. Det kommer jeg nok ikke til at mærke så meget til da jeg jo sejler sydpå mod det køligere New-Zealand. Og der venter nye oplevelser sydpå, så glæd jer allerede.

Mange hilsner til jer alle fra JOY og Hans på Fiji i Stillehavet.