Muros til Lissabon

/

I Muros bliver vi ca. 1 uge, hvor nogle småting skal laves efter turen over Biscayen. En dag var vi med lokal bus til Santiago de Compostela, hvor vi så den flotte katedral, som besøges af mange pilgrimme, hvert år i august/september måned. Derfor var der mange mennesker med rygsæk og vandre stok i byen, der var bl.a. franskmænd, portugiser og spanier, som strømmede til katedralen, hvor skytshelgen Sankt Jacob ligger begravet. I katolsk lære medfører det pilgrimsfærd til en helgengrav, hvor det efter katolsk tro, lettere kan få Gud i tale. Vi gik rundt i den gamle bydel, med smalle gader belagt med granit blokke, som tidens tand har glat slebet, en pæn og velholdt by.

Tiden løber hurtigt og vi sejler videre sydpå, hvor flere små byer bliver besøgt, som har gode ankerpladser. Siden vi kom til Spanien har vi prøvet, at købe et spansk gæsteflag, da det ikke var lykkedes at købe et i England, der gik en hel uge før vi fandt en spansk gæsteflag og det blev hejst med humør. I Spanien sker tingene ikke med lynets hast, måske i morgen, men friske varer har de. I en mindre grønthandel, hvor de også solgte æg, var hønseburrerne bagerst i lokalet. Mere friske kan de vel ikke være!. I Cangas kom vi til det årlige byfest, med stort tivoli og musik på 3 scener, det var underholdning på første paket og et besøg værd. Fra Cangas tog vi færgen over til Vigo, for at se den gamle bydel og forsvarsværker, hvor vi havde udsigt over hele byen. Næste dag sejler vi til Bayona, hvor der ligger mange lystbåde, en del lokale og mange udenlandske.

Vi skulle have tanket diesel og vi får os lagt til ved broen, hvor tanken befinder sig. Så kommer “Don Carlos” ind med sin store motorbåd, han både råber og gør store fagter til marinaens personale, at nu skal han have diesel, han var ligeglad med at vi var kommet før ham. Efter nogen tids venten, får vi tanket diesel og får at vide at de ikke har plads i marinaen, da de skulle have regatta i weekenden, men det havde vi nu heller ikke tænkt os, for uden for havnen ligger allerede mange for anker og det kan vi også gøre.

Her bliver vi nogle dage, de har bl.a. en kopi af Columbus’ skib i havnen. Han brugte det til at sejle over Atlanten med, hvor de først kom de til Bahamas, derfra videre til Cuba og andre steder i området. Båden er ca. 60 fod lang og for de 30 mand ombord, var det små forhold de levede under.

Fra Bayona sejler vi til Leixoes i Portugal, på turen til Leixoes havde vi besøg af en stor flok delfiner, som legede omkring båden i ca. 45 minutter, hvor vi kikker på de fascinerede og hurtige dyr. Især da vi snakkede til dem blev de drillesyge, ca. 2 meter fra båden sprang de op i luften, drejede sig rundt på siden og plaskede ned mod vandet, så det sprøjtede op i cockpittet, ja et herligt syn. I Leixoes kan vi ligge for anker i havnen, her møder vi det første danske skib, siden vi kom til syd Europa, et uddybnings skib, Viking R. fra Grenå.

Vi kører med bus til Porto, for at se nærmere på den store by og får også besøgt en af portvinshusene, som ligge på stribe langs floden Douro. Når man kører med bus her, må man holde godt fast for speederen har kun 2 stillinger, ingen gas eller fuld gas. Vi blev i Leixoes endnu en par dage, hvor vi fik lavet hylder og skillerum i agterrummet. For at vi kunne lave dette skulle vi bruge en 6 mm plade, vi brugte ca. en ½ dag på at finde en tømmerhandel og vi måtte bære den ca. 3 km tilbage til havnen! Pladen som måler 125 * 250 cm blev placeret oven på gummibåden, 2 mand oven på pladen, vi roede ud til båden og fik pladen om bord, herefter fik vi indrettet agterrummet i løbet at de næste dage.

Vi skal videre ankeret hives op, men noget sidder fast på ankeret og vi får med besvær ankeret op til overfladen. Det viser sig at vi har fat i en gammel anker og noget reb med op, viresaksen må findes frem, for at vi kan frigøre det fra vores anker, inden kursen bliver sat mod Figueia Da Foz. Her bliver vi i 2 dage, da vi ligger ved bro, kan vi bruge vand fra land, til at vaske tøj med. Vi snakker med en tysker, som kommer sydfra og får oplyst at det stadig er en ældre englænder, som er havnefoged i Nazare, han kan måske hjælpe os med at vælge en havn i Lissabon, hvor vi skal have båden til at ligge i 4 uger. I Nazare får vi snakket med den rare havnefoged, som kan fortælle os, at i Lissabon har de problemer med tyveri fra lystbådene og han anbefaler Cascais, som er godt beskyttet med vagter og koster det samme som andre havne.

I løbet af de næste dage sejler vi til Cascais, hvor vi smider ankeret uden for havnen, for at undersøge priser og forholdene i havnen. Vi finder ud af at prisen, for at ligge i havnen, ligger på sammen niveau som danske havne, så det kan vi ikke sige, at det ligger i den dyre ende. Her i Cascais møder vi den første danske langturssejler, Kuta fra Nykøbing Falster,som også er på vej jorden rundt, Kuta kommer vi nok til at møde flere gange de næste par år.

En par dage før vi rejser hjem, sejler vi til Lissabon, op ad floden Tejo, vi sejler forbi monumentet for Henrik søfareren, som i 1400 tallet sejlede ned langs Afrikas kyst, hvorved at han opdagede Madeira, Acorerne og Kap Verde.

Sidst i oktober sejler vi videre til Madeira og Gran Canaria, hvor vi regner med at være ca. 10 november, her skal vi gøre os klar til turen over Atlanten. Vi forventer at sejle fra Gran Canaria 25 November, for at vi kan være på St. Lusia omkring den 20 December.

Hilsen besætningen på JOY.