Vores oplevelser i Caribien er snart ved, at være afsluttet for denne gang, vi mangler kun at besøge, de gamle Dansk Vestindiske øer. Vi starter i Crux Bay på St. John, hvor vi skal have indklareret, når vi kommer som privat båd, skal vi have visum til USA, før vi kommer til Amerikansk territorium. Hvis man ankommer med fly eller færge, får man automatisk 3 måneders visum, vi kan ikke helt se forskellen, der er mange pudsige regler, rundt om i verden.

Efter at vi har indklareret og handlet ind i Crux Bay, tager vi tilbage til båden, på vejen ud møder vi den danske båd Pikero, med Camilla og Kim ombord. Vi bliver enig om, at sejle til syd kysten af St. John, hvor der er flere gode bugter at ankre i. Ca. 2/3 af St. John er national park, derfor skal vi bruge morrings bøjer, for ikke at ødelægge koralbunden med ankeret og endnu er de gratis at ligge ved, de har planer om at opkræve 15 US dollar pr. døgn, hvilket vi ikke kan forstå, for de klager også over, at der ikke kommer så mange turister mere og med dette kommer der endnu færre.

Straks efter vi har fortøjet, bliver snorklen, briller og fødder fundet frem, for vi vil se om der er nogle gode steder at snorkle. Vi bliver en meget overrasket, vi ser små hajer, store rokker og skildpadder på vores første tur. Hajerne er meget sky, for ligeså snart de ser os flygter de ???, nogle af de rokker (spottede Eagle ray) vi så, var ca. 120 cm brede, en hale på ca. 150 cm og kunne godt minde om en flagermus, bare meget større. Den lidt mindre rokke (southern stingray) var der også nogle stykker af, de er svære at se, når de ligger på bunden, med lidt sand over sig, de kommer som reglen frem, når vi kommer tæt på og svømmer bare til et nyt sted, hvor de kan gemme sig. Vi kan høre en der pifter og kikker op, det er Kim som har set en skildpadde, vi svømmer alle hen til Kim, hvor han stolt viser os hvor den er, vi tror det er en Hawksbill turtle, det er jo nogle af de ting som vi drømt om at se.

Det var egentlig planen kun at være der 1 dag, det blev til 3, for der var så mange ting, at se under overfladen. Vi sejler til Charlotte Amalie på St. Thomas, hvor vi kan se gamle danske huse og gader med danske navne. De fleste huse er velholdte og bruges til butikker, barer og restauranter, der kommer ca. 3 krydstogt skibe om dagen, det er ca. 5000 besøgende i byen hver dag.

Vi kan i den lokale avis læse, at det Påske dag er 85 år siden, at USA overtog øerne fra Danmark og at der ville blive afholdt en markering af dagen på havne fronten. Vi mødte selvfølgelig op, her blev det danske flag taget ned og det amerikanske flag hejst, der var også taler af bl.a. den danske konsul og guvernøren, efter det officinelle er overstået, kommer de rundt og hilser på alle, som var mødt op.

Anden Påskedag sejler vi til Christianssted på St. Criox, her er vi snart samlet 5 danske både, det bliver til mange hyggelige timer, i de 10 dage vi er på St. Criox. På St. Criox er vi rundt på øen, for at se noget af det danske der er tilbage, bla. en Great house hvor plantage ejeren boede, der er også en del af de maskiner, som de havde brugt til at knuse sukkerrør med og hvordan de kogte melassen ud af rørene. Melassen kunne de så bruge til at lave rom af og som de stadig gør i dag, men de importerer melassen fra andre øer i Caribien.

I Frederiksstad har de også bevaret en del, af det danske bl.a. Frederiksborg, som skulle forsvare øen mod vest og som i mange år var det eneste byen bestod af. Det var også her Von Scholten, havde forskanset sig under slave oprøret i 1848 og senere gav slaverne deres frihed, der gik dog mange år før de reelt blev frie. Frederiksstad er også præget af dansk byggestil og gader med danske navne.

Tiden er nu så fremskreden, at vi må af sted mod Panama, det har i nogle dage blæst en kuling fra nord og er nu gået tilbage til øst, som det er normalt på denne årstid, med ca. 10 sekundmeter vind. Vi får taget afsked med knus og kram til alle vores danske venner, som vi ikke kommer til at se i lang tid, vi vil prøve at holde kontakt på radioen og e-mailen. Torsdag den 11 april sejler vi fra St. criox mod Colon i Panama, turen tager 9 dage for 1087 sømil og vi ankommer til Colon fredag 19 april ved midnatstid, i marinaen finder vi en plads på siden af Naveren fra Århus. Her kan vi ikke indklarerer i weekenden, så det bliver først mandag, hvor vi også skal have bestilt tid, til at komme igennem kanalen, vi håber at vi kun skal vente i 1 uge, men de fleste har ventet i 2 uger, vi kan jo bruge tiden til indkøb og vedligehold på båden. Vi hjælper også andre lystbåde igennem kanalen, da der skal være 4 lineholdere og en kaptajn på båden og på mange både er der kun 2-3 personer ombord, er det nødvendigt at vi hjælper hinanden, på den måde kommer vi også til, at kende mange forskellige mennesker fra mange lande.

Efter 10 måneders sejlads på Joy, er det tiden hvor Jens afmønstre, for at rejse videre til Mexico, for at back pakke i 2 måneder, vi vil her fra Joy gerne sige mange tak, for mange gode oplevelser og håber Jens får en god rejse i Mexico og vi glæder os til at få nye gaster ombord på Marquesas.

Her i Panama bor Carsten Staffeldt, som er kontakt person for danske langturssejler og en ivrig radio amatør, så vi kender Carsten for de daglige kontakter over kortbølge radioen. Carsten tager turen til Colon for at besøge os, han har mange informationer om Panama, Galapagos, indkøbs muligheder og hvor vi kan købe de ting, som vi har brug for. Vi er meget glade for den store hjælp Carsten giver os.

Efter 14 dages venten i Colon, bliver det endelig vores tur, til at komme igennem Panama kanalen, det er også kun blevet udsat 4 gange, så vores tålmodighed bliver da afprøvet. Adviseren som skal lede os igennem kanalen, kom kl 04.45, fra ankerpladsen til slusen er der ca. 1 times sejlads og det fragtskib vi skal ligge bagved i slusen, er lidt forsinket, så vi har god tid. Det tager 1½ time, for at blive sluset 30 meter op i 3 sluser, vi ligger på siden af en catemeran, som ligger på siden af en slæbebåd, så slæbebåden klarede alt det med linerne, vi skulle bare følge med, slusningen gik helt uden problemer.

I Panama kanalen må lystbåde, ikke blive sluset sammen med skibe, der har farliggods ombord og det er kun om dagen, at der må sejle farligt gods igennem kanalen, vi har derfor kun 1 chance, for at blive sluset ned igen samme dag. Vi skulle være ved slusen i den anden ende kl 13.00 ellers skulle vi vente til næste dag, for at komme ned. Vi havde 5 timer til at sejle de 28 sømil, så det er bare fuld fart på, for vi har ikke lyst til at ligge i kanalen en ekstra dag, vi er fremme i god tid og bliver sluset ned på samme måde, som vi kom op. Vi er fremme ved ankerpladsen ca. kl 16.00, hvor vi smider ankeret for første gang i Stillehavet , hvor vandet er 29 og luften er 32-33 grader om dagen, så den mest anvendte påklædning på båden, er topløs hele døgnet.

Vi skal nu have provianteret til nogle måneder, med alt hvad vi skal bruge, for vi skal ikke regne med, at kunne gøre de store indkøb, før vi kommer til Tahiti. Vores sejlplan den næste måned er til Galapagos, hvor vi vil være i ca. 15-20 dage, før vi sejler til Marquesas i fransk Polynesien, næste rejse brev sender vi fra Galapagos.

Mange hilsner til alle fra Hans og Henry