Jeg har nu forladt det Australske Kontinent, efter 3 meget oplevelsesrige måneder, det er en fantastisk natur med et enormt rigt dyreliv. Jeg har selvfølgelig kun set en brøkdel af det på den forholdsvis korte tid 3 måneder jo er til et område så stort.
Siden min afsejling fra Darwin er det jo blevet til mange sømil. Darwin-Christmas Is. 1550 NM. Jeg havde ikke planlagt at sejle til Christmas Is, men blev enig med mig selv da det kun var et tillæg på 25 sømil, kunne jeg jo dele den tid jeg ellers havde planlagt at bruge på Cocos Is. Sejladsen dertil er nok den mest behagelige af de lange stræk jeg har taget på hele jordomsejlingen indtil nu. Genua 2 med spilerbommen ud til BB side og fuld storsejl til den anden side. Plat læns de 9,5 af de 11 døgn og 20 timer sejladsen varede, et gennemsnit på 131 NM ikke dårligt. Over Stillehavet havde vi et gennemsnit på 127 så det her var bare herligt. Flot vejr med solskin, og høj både dag og nat temperatur.
En rigtig god beslutning jeg tog den lille omvej. Det var en rigtig god oplevelse, var bl.a. på en 35 km lang cykeltur rundt i det bjergrige ø landskab (den er ca. halvt så stor som Mors) så det var en træt Hans der gik til køjs den aften.
Fik på det lille turistkontor arrangeret en tur til den store Fosfat mine. Vi var 6 sejlere der var på turen en fantastisk oplevelse at se hvordan man graver Guanoen (fugle eskramenter) op af jorden, det ligger i et 5-8 meter tykt lag mellem kæmpe store kridt sten. Vi var rundt og så hele processen fra opgravningen til færdigt produkt klar til udskibning. Der udskibes både i sække og løst, i alt ca. 600.000 tons om året, 125 af de ca. 1200 personer på øen er beskæftiget på fabrikken. Det er den eneste eksporterende virksomhed der er på øen, så er der selvfølgelig lidt turisme.
Det er nok det mest klare vand jeg har set siden Stillehavet, ved den mooring hvor jeg lå var vanddybden 21 meter her kunne jeg se bunden helt klart. Selv de fisk der gik dybt nede var helt tydelige og flotte at se, et rigtig godt vand at snorkle og fridykke i specielt inde på rev kanten.
Derfra blev det jo til sejladsen til Cocos Is. 550 NM 3 døgn og 22 timer tog flyveturen, ny rekord 140 NM i døgnet, ligeledes en herlig sejlads. Dog kom der i perioder lidt kraftige regnbyger om natten.
Cocos Is. er jo en Atol, med 450 indbyggere fordelt på tre af de små øer inden for ring revet. Så ind gennem passet og rundt pynten til den eneste Ankerplads der er hvor sejlbåde kan ligge beskyttet ved en lille ubeboet ø. En rigtig dejlig lagune at ligge i, næsten inden ankret havde nået bunden kom de første Black tip hajer hen omkring JOY. Vandet her var ikke så klart fordi der var en mindre åbning i ring revet ud til den ESE`lige som er vindsiden. Men også her herligt at snorkle i stadig en vand temperatur på 26 grader. Dejlig sandstrand med en lille bålplads, et lille halvtag med borde og bænke. Der var opsat et stort toilethus med formuldnings toiletter, yderligere var der opsat en 6000 liter vand tank for opsamling af regnvand fra tagfladerne, til brug for sejlerne. Vi hyggede os meget derinde i den korte tid jeg var på Cocos Is. sammen med dem fra de 9 andre både.
Lørdag den 14 var vinden faldet til 18 sek,m så jeg trak ankret sagde farvel og på gensyn til de forskellige.
Jeg brugte 16 døgn og ti timer til sejladsen fra Cocos Is. til Mauritius. En strækning på godt 2450 NM. Et gennemsnit på 148 NM i døgnet, vinden varierede fra 15 til 22,5 sek,m. Det var en noget anderledes sejlads en de andre længere stræk, de store dønninger på 5-6 meter brækkede noget i toppen, når der var bølger kom de fra end sydlig retning og det gav noget meget uroligt vand at sejle i. Jeg brugt på denne sejlads kun genua 3, den er på 18,5 m2 sammen med storsejlet når vind styrken ikke var for høj. Det meste af tiden var det med 1 reb i storsejlet om dagen og 2 om natten. Om natten kom der regnschoals, det giver en del højere vindstyrke, så er det mere behageligt bare at blive på køjen, ikke op at rebe og blive kold.
Jo jeg kunne mærke at jeg var godt på vej sydover, temperaturen faldet mærkbart til 20-21 om natten 24-26 grader om dagen.
Jeg nød sejladsen desværre var den jo hurtigt overstået, heldigvis kunne jeg glæde mig til en ny.
Jeg brugte en del tid på at få skrevet det jeg var bagud med, logbog, oplevelserne, om de mennesker jeg havde mødt undervejs, og mails til dem jeg også var bagud med at skrive til osv.
På Mauritius kom der 2 gaster fra Nykøbing Mors, Ditte og Frans. De skulle sejle med mig i tre uger, rundt forskellige steder på øen hvor vi bl.a. skulle snorkle og dykke. Ja vi fik da også fisket noget, Ditte havde fødselsdag så jeg lovede hende at hun måtte fange en fisk, 1,35 meter og 18 kilo tror jeg den vejede den store Wahoo. Frans fik senere den glæde at fange en 7,5 kg Yellow fin Tun, det er bare kræs. Vi var også på forskellige ture i land, så blandt andet en fabrik hvor der behandles sukkerrør. Det er faktisk en rigtig interessant oplevelse at se de modne sukkerrør komme ind i den ene ende af fabrikken og se det færdige brune sukker komme ud i den anden ende. Den 21 september er det så hjemrejse dag for Frans og Ditte, vi fik mange gode fælles oplevelser i den forholdsvis korte periode de var ombord.
Den 29 september kom der en ny gast fra Fyn. Søren skulle med fra Mauritius til Cape Tawn i Sydafrika. Han har på 18`tene år en Sagita 35, så han har jo sejlet en del, dog aldrig Oceansejlads.
Ja så kom Ray igen, den 9 september til Mauritius, han er Schwitzer og var med i en periode i Fransk Polynesien. Ray fik den første del af de 1500 sømil som kræves til yachtskipper certifikatet i Schweiz i den periode. Han skulle med til La Reunion, han manglede jo de sidste sømil til sine yacht skipper papirer, jeg kunne udfylde de sidste formularer som han kunne medbringe hjem til myndighederne og få udleveret dokumenterne, en stolt Ray der rejste hjem.