Nytårs aften og årsskiftet i Royal Cape Yacht Club blev noget af et tilløbsstykke, der var nok omkring 800 gæster, lokale sejlere, medlemmer af sejlklubben og så alle fremmede sejlere. Det blev en rigtig hyggelig aften med masser af grillmad, med tilhørende våde varer. Kl. 24 var der stort og flot fyrværkeri. Ja sådan kom jeg ind i det nye år, året hvor JOY og skipperen har planer om at vende tilbage til de danske farvande i august for at nyde den Danske eftersommer sammen med familien og vennerne.

Cape Town og området omkring denne byder på masser af muligheder for udflugter af forskellig art. Den 2. januar gik jeg en tur op på det berømte Taffelbjerg, en gåtur på omkring 30 km, højden af bjerget er 1067 meter men der er gode stier derop. Jeg gik fra Marinaen kl. 9 om formiddagen og var tilbage kl. 5 om eftermiddagen træt og godt øm i benmusklerne men en dejlig tur. Oppe fra toppen af bjerget er der en fantastisk udsigt over et meget stort område af den sydvestlige del helt ned til Cape of Good Hope, bjergkæden som kaldes de tolv apostle var også tydeligt herfra. Mødte en Koreansk student som også var på vej op. Han spurgte på sit sparsomme engelsk om vi kunne slå følge da hans ordforråd ikke var særlig stor, vi fulgtes faktisk ad resten af dagen. De har ikke engelsk sprogundervisning før de kommer i det jeg vil sammenligne med vores gymnasium, det er kun et tilvalgsfag med få timer om ugen. Det Japanske sprog har man allerede tidligt i skolen, det vælges åbenbart som deres andet hovedsprog frem for det engelske.

Den 4 januar havde jeg inviteret nogle få gæster til en lille sondawner og lidt mundgodt. Nogle havde luret anledningen så der var medbragte gaver, vi fik en rigtig hyggelig aften i rolige omgivelser på JOY.

Jeg var to gange sammen med det Tyske par fra Stella-Maris i en fælles lejet bil rundt i området. Var bland andet ude for at se nogle af de berømte Townships men på behørig afstand, så meget elendighed, fattigdom og dagrenovation samlet på et sted det er simpelt hen forfærdeligt at se. Vi var i Botanisk have en søndag eftermiddag, her så vi blandt andet en koncert med et lokalt orkester der spillede den gamle originale Sydafrikanske musik med tilhørende danse til, en flot og hyggelig eftermiddag. Jeg gik mange ture inde i både den gamle bydel men så selvfølgelig også meget af den moderne by Cape Town.

Jeg hørte pludselig stemmer og der tales på Dansk, det er fredag eftermiddag 14. januar. Jeg er lige kommet tilbage fra Immigrations myndigheder og Costums hvor jeg har udklareret med forvent afsejling søndag. Og hvem står så på broen, det er hele familien Lars Smith fra Højrisvej 2 sikke en dejlig overraskelse. De har Larses tidligere skolekammerat fra England Robert og hans pige med.  De har været i Sydafrika i 7 uger på rundtur i lejet bil. Var nu kommet tilbage til området ved Cape Point hvor de skulle være i en lejet hytte til hjemrejsen fra Cape Town 20. januar. De havde været inde på min hjemmeside og ad den vej via mit call. sign. oz4abc og Winlink fundet min sidste positions melding.

Vi fik selvfølgelig fundet Cola til børnene og vi andre fik vist en øl, og jeg kom mig over overraskelsen. Vi fik aftalt at spise frokost sammen lørdag. De skulle i det store Akvarium inde i Cape Town om eftermiddagen. Jeg ligger i marinaen ned ved havnen så afstanden ind til akvariet er kort. Det bliver lørdag, familien ankommer efter et par punkteringer, men alle med smil på læberne. Vi får en dejlig frokost sammen ombord på JOY af deres indkøbte og medbragte mad og drikkevarer. Snakken går livligt selvfølgelig både om lidt af deres oplevelser der kikkes også lidt på søkort for min videre sejlads. Så må vi se om min planlægningen kommer til at holde stik. Vi får nogle hyggelige timer sammen. Lars Smith er i øvrigt leder af ungdomsafdelingen i sejlklubben i Nykøbing Mors, hvor min kone Birthe også er medhjælper. Smiths børn Erik, Emil og Anne sejler henholdsvis Hobicat og Optimist joller. Det bliver tid til afsked de skal i Akvariet for at se fodring af hajer. Jeg skal til at gøre klar til afsejling søndag morgen mod St. Helene og Brasilien en strækning på 4700 sømil. En dejlig oplevelse at få med på den 30-35 døgn lange sørejse.

Efter at jeg havde provianteret til de næste par måneder forlod jeg Cape Town søndag den 16. januar derved også det Sydafrikanske kontinent. Mit næste mål var St. Helene 1800 sømil mod nordvest. Et flot syn at se Taffelbjerget samt de tolv apostle og storbyen forsvinde under horisonten. Tanken om at komme til et nyt sted, en lille ø ude midt i dette store Ocean er dejligt at tænke frem mod under nattens rolige søvn.

Sejladsen er nok den langsomste af de lange stræk jeg har sejlet, det var en meget behagelig sejlads. Men vejret bød jo heller ikke på vindstyrker på over 10 sek.m. det meste af tiden var den 5 eller derunder. Den modgående skibstrafik som skal mod de store dønninger kan godt kæmpe lidt op mod den hårde sø. Jeg så enkelte Koreanske fiskerbåde på vej sydover med deres Tunfangst som de losser i Cape Town. De havde det hårdt herude.

Fredag den 21.1.2005 kl. 04.35 ZT +2 passerede jeg så 8 grader 52 minutter Øst og havde derved udsejlet de 360 grader som er jordens omkreds. JOY`s normale plads i Færgehavnen i Nykøbing Mors ligger nøjagtig på denne position dog på den nordlige halvkugle. Vi JOY og jeg passerede den på 27 grader og 10 minutter syd, 83 grader 57 minutter sydligere end færgehavnen. Vi havde for at opnå dette udsejlet en distangsen på 33.782 Nautiske Mil.

Den 24. januar passerede jeg så Stenbukkens eller den sydlige vendekreds om i vil. Den 27 januar tidligt om morgenen passerer jeg 0 meridianen, Greenwich eller førstemeridianen som den også betegnes. Jeg er derved igen på vestlig længde efter næsten to år på østlig. Den 30 januar passerer jeg så solen der havde en deklination på ca. 18`og 17`syd, og fik derved solen syd for mig igen, det bliver den ved med at være resten af tiden på denne jordomsejling.

Den 1. februar ankommer jeg til St. Helene, ankerpladsen ved Jamestown, er det eneste sted man sikket kan ankre op og komme i land. St. Helene er nok mest kendt fordi Napoleon Bonaparte blev interneret og døde der, måske af forgiftning. Øen er 17 gange 10 km. så det er ikke nogen stor ø, der er i øjeblikket en befolkning på 3600. Vi var tre både der hyrede en taxa sammen, chaufføren der var født og opvokset på øen var rigtig god til at fortælle om de forskellige områder. Både det forhistoriske og det nutidige, og ikke mindst deres fremtidsudsigter. Han kørte os rundt en hel dag, vi fik set næsten hele øen, blandt andet til de to steder hvor Napoleon og hele han følge havde boet. Han havde jo 20 personlige hjælpere med sig til øen, det var selvfølgelig rådgivere, tjeneste personale med mere. Napoleons hjem Longwood House som den hedder er i dag indrette som et museum og drives af Franske kustoder. Stedet er i dag stadig et stykke fransk ejendom i lighed med gravstedet. Hovedparten af de møbler og personlige ting som han havde findes stadig på stedet. Det store bibliotek er delvis flyttet til Frankrig og findes i privat familieeje. De jordiske rester er jo ikke længere på St. Helene men blev jo flyttet til Frankrig under megen pomp og pragt.

En meget gammel og historisk by med rigtig mange velbevarede bygninger fra både det 17`ende og 18`tende århundrede. Et fantastisk venligt og imødekommende befolkning møder du overalt på den lille ø. Jo det var en rigtig god oplevelse, en lille ø ude midt i Sydatlanten. Der er ikke nogen lufthavn på øen, der kommer en kombineret fragt og passerfærge fra England. Sejladsen fra England tager 2 uger, hvorefter den fortsætter til Cape Tawn. Derfra vender den tilbage efter 2 uger og returnerer til England, og så varer det en måned inden den kommer igen, sådan er transportmulighederne til og fra øen. Jeg har heldigvis mit eget transportmiddel, og forlod St. Helene lørdag den 5. februar efter næsten fem dage, men det var dejlige dage og med en masse gode minder i bagagen.

Glæd dig til det næste afsnit.